Off-Piste og Sikkerheds Skikursus

Off-Piste og Sikkerheds Skikursus
Chamonix, Frankrig
Uge 6, søndag den 5. februar – fredag den 10. februar 2012

Et kombineret uddannelses- og oplevelseskursus med sne og lavinekundskab blandet med fantastisk off-piste skiløb. Målet med turen er at give en grundlæggende intro i hele sikkerhedstanken lige fra transceiver-træning til vejvalg i bjergene.
For at få mest ud af turen, bør du mindst være en mellemgod off-piste skiløber, men du behøver ikke at have sne- og lavinekundskaber på forhånd.

Kursus indhold
Med Søren Svinth som guide lærer du om vejvalg i bjergene, navigation, sne og lavinekundskab, gletscher færdsel, redning i bjergene, vejret i bjergene og off-piste skiteknik.

Udstyr
Her er det de fede ski der gælder. Har du selv ski, der er min. 85–95 mm på midten så tag dem med. Og en rygsæk på ca. 35 liter. Udstyret kan evt. lejes i Chamonix eller af Københavns Skiklub.

Lavine og Sikkerhedsudstyr
Alle i gruppen forsynes med lavineudstyr og udstyr til off-pisteskiløb på gletcher (spade, sonde, transceiver, sele og karabiner). Bjergguiden har reb, isskruer, slynger og andet nødvendigt til skiløb på gletcher og til firinger. Det  er inkluderet i prisen.

Pris
5.200 kr. pr. person, når vi regner 3 – 6 personer pr. bjergguide.
Vi vil have fleksibilitet til at løbe i forskellige områder, så lokal transport, liftkort , forplejning og overnatning køber vi dag for dag. Det er ikke inkluderet i prisen.

Interesseret?
… kontakt Søren Svinth på flg. e-mail: soren.svinth@bjergguiderne.dk

Dog senest den 1. december 2011.
Nærmere info med udstyrsliste vil blive tilsendt efter tilmelding og betaling via e-mail.

Læs mere om Søren Svinth -  KS' bjergguide-arrangør ved at klikke her…

Information Kategori: Off-Piste, Skiture
Dage:
Start dato: 2012-02-05
Slut dato: 2012-02-10
Start: 12:00
Slut: 12:00