Grundkursus i skibestigning

Grundkursus i skibestigning
Chamonix, Frankrig
Uge 10, søndag den 4. marts – torsdag den 8. marts 2012

5 dages teknik-kursus i skibestigning og off-pisteskiløb
Skibestigning som aktivitet er en fantastisk kombination af stilheden, rytmen når man går op og action i off-piste skiløbet ned. Men de færdigheder, som kræves for at kunne gå skibestigning på en let og sikker måde, omfatter meget mere end den personlige ski-teknik på de sorte løjper.

I offpisten må du have specifikke færdigheder i eks. navigation og vejvalg og lavinevurdering. Og hvis uheldet er ude, skal du kunne tage vare på dig selv og dine kammerater. Kort sagt, der findes meget godt at lære på dette kursus. Vi bruger en uge på at lære de basale færdigheder.  

Målet med kurset
… er at du skal lære så meget om skibestigning, at du efter kurset kan planlægge og gå en skitur sammen med andre med samme færdigheder. I tillæg får du 5 dages fantastiske oplevelser i et storslået miljø.

Forudsætninger
Vi går ud fra at du kan køre sorte pister uden problemer og køre frit i terrænet med sædvanlig rygsæk. Du behøver ikke at have erfaring fra off-pisteskiløb, selv om det er godt, hvis du har det.

Personligt udstyr
Randonée- eller telemarkski med skind til skibestigning samt rygsæk 35 – 40 liter.
Udstyr kan evt. lejes i Chamonix eller hjemmefra. Se nærmere på ks-ski.com under 'udlån', klik her… eller få et godt råd af Søren, hvis du er i tvivl om det mest hensigtsmæssige udstyr.

Kursus indhold
Udstyr til skibestigning.
Topturs teknikker, at gå effektivt på skind, lave kickturns og vendinger.
Vejvalg opad, hvordan vi lægger et spor opad med afvejning mellem sikkerhed og effektivitet. Hvor og hvordan laver vi vores vendinger og hvilke terrænformationer skal vi undgå.
Off-piste ski teknik i forskellige sne forhold, hvordan håndterer vi skare, vindpakket sne, karton sne, beton sne og andre interessante snetyper.
Vejvalg nedad. Hvordan finder vi den bedste sne og hvordan vælger vi sikre linjer.
Tur planlægning. Hvordan tilrettelægger vi turen og hvor lang tid kommer den til at tage.
Navigation. Hvordan læser vi kort, bruger kompas og GPS.
Lavine kundskab. Vi vurderer terrænet, hvordan vi bør ligge vores vej for at minimere risikoen for laviner. Vi går også igennem de faktorer der øger lavinefaren og  hvad vi skal se efter for at undgå laviner.
Færdsel i alpint terræn. Bevægelse på ski op ad gletscher med reb.
Brug af alpin isøkse og cramponer.
Hvis forholdende tillader det, så en to dages tur med overnatning i bjerghytte.

  

Pris
Pris 4.400 kr. pr. person når vi regner 3–6 personer med Søren Svinth som instruktør og certificeret bjergguide UIAGM. I prisen indgår alt lavine og sikkerhedsudstyr for gruppen, men man betaler selv liftkort, forplejning og overnatning samt evt. forsikring.

Interesseret?
… kontakt Søren Svinth på flg. e-mail:  soren.svinth@bjergguiderne.dk

Dog senest den 1. december 2011.
Nærmere info med udstyrsliste vil blive tilsendt efter tilmelding og betaling via mail.

Update?
Hvis du ønsker at modtage e-mails et par gange om året med nyt om sommer- og vinterkurser/-ture i bjergene, så send en e-mail til Søren Svinth

Læs mere om Søren Svinth -  KS' bjergguide-arrangør ved at klikke her…

Information Kategori: Off-Piste, Skiture
Dage:
Start dato: 2012-03-04
Slut dato: 2012-03-08
Start: 12:00
Slut: 12:00