Turen er midlertidig udsolgt!!!
Vi forsøger pt. at finde andre muligheder – på Motel eller hytte i nærheden….
Familietur
Forlænget weekend til Mullsjö
Uge 3 – Fredag den 20. januar til 22. januar 2012
Efter vor succes sidste år – prøver vi igen at lave en lille skitur til Mullsjö, evt. som opvarmning til småbørnsfamilieturen. Sidste år var vi 36 personer med 20 børn, hvoraf 15 børn var nybegyndere. Alle kunne stå på ski da de tog hjem. Det kan man da kalde en succes.
Området
Mullsjö ligger ca. 4 timers kørsel fra København. Det er et lille område, men er rigtig fint til en forlænget weekend. Børnebakken er især velegnet til begyndere og mindre børn. Der er 4 små pister, som alle ender ved de 2 samme lifter. Det gode ved Mullsjö er at stedet ikke er lige så overrendt som Isaberg eller Valaasen. Man kan trygt lade de lidt større børn løbe på ski selv, da området ikke er større. Der er også mulighed for langrend.
Se mere info på www.mullsjoalpin.se.
Overnatning
Vi bor i campingvogne med plads til 4 personer. Har man små børn, kan man godt 'klemme' 5 personer ind.
Campingvognene står lige ved pisten. Når man træder ud af ens campingvogn, befinder man sig allerede på pisten. Dette gør det hele meget lettere, specielt ved spisetid, når man fryser eller er træt osv.
Børnene er også vilde med at bo i campingvogn. Dog er der kun 12 campingvogne, så derfor er det 'først-til-mølle'-princippet ved tilmeldingen.
Der er ingen varmeproblemer forbundet med campingvognene, man kan sagtens holde varmen. Varme er inkluderet i prisen.
I campingvognene er der ikke toilet/bad, men man har adgang til faciliteterne på anlægget. Vand henter man også selv.
Sidste år fik vi overtalt Mullsjö til at åbne deres restaurant en aften, hvor vi afholdte fælles spisning. Dette vil vi forsøge at gentage igen i år.

Mullsjö Campingvogne på toppen af alpinbakken.
Deltagere
Alle, også dem uden børn, er velkomne til at deltage, såvel begyndere, øvede, som hele familier. Jo flere der deltager, des sjovere bliver skituren.
Transport
Man kører selv til Mullsjö ca. 4 timer kørsel fra København.
Pris
Pris for 2 overnatninger (med 4 betalende en campingvogn), 3 dages liftkort og børneinstruktion:
Voksne: 1100 kr.
Børn: 7-15 år: 800 kr.
Børn: 0 – 6 år 600 kr.
(Hvis I ikke kan fylde en campingvogn, så slå vi jer sammen i en lille gruppe eller mail for interesse i dele-vogn, hvis man er alene)
Depositum kr. 1000 kr.
Betales ved tilmelding og restbetaling inden den 1. december 2011.
Mad
Al mad sørger man selv for. Det letteste at tage mad med hjemmefra, som blot skal opvarmes. Der er ikke er plads til de helt store kulinariske udfoldelser. Udbuddet af gryder, pander o.l. er desuden også begrænset. Der er køleskab.
Der er ca. 8 km til nærmeste supermarked.
Instruktion
Der vil være instruktører med, som underviser børnene om formiddagen – lørdag og søndag.
Vi prøver også, at få en snowboard-instruktør med.

Instruktion for børn og hyggeligt samvær.
Tilmelding:
Mette@familienlund.com – Telefon 20 99 85 05
Tilmelding foretages ved at betale depositum på konto nr. 4180-4870 057318.
HUSK, at angive navn på indbetalingen samt skrive en mail med navn og alder på børn samt medlemsnummer til KS.
Det er ”først til mølle”-princippet der gælder.
Jeg sender bekræftelse af tilmeldingen via e-mail, når indbetalingen er modtaget.
Yderligere info
Mette Lund – 20 99 85 05
Se også Thomas Urskov præsentations video på Mullsjös hjemmeside: www.mullsjoalpin.se. Den giver et godt indtryk af Mullsjö
Husk, at I kan låne ski i klubben borneski@gmail.com, se mere info ved at klikke her… ellers kan det godt betale sig at booke ski-leje hjemmefra.
Hilsen Mette Lund

