Familieskitur til Kvitfjell

Turen er udsolgt! 
Familieskitur til Kvitfjell
Uge 7 – fra søndag den 9.–15. februar 2014

GudbrandsGard Hotell02

Så går turen igen til Kvitfjell – denne gang til Hotel ”Guldsbrandsgården”. Vi har fået en god pris fra hotellet, som inkluderer 2 børn gratis op til 16 år. 

Turen er målrettet familier med børn fra 5-16 år og evt. deres bedsteforældre. Turen er naturligvis også for yngre og ældre søskende. Der vil være skiskole for børn i alderen 5-16 år. Vi forventer, at børnene kan stå lidt på ski i forvejen, dvs. der vil ikke være vælte-løfte-skiskole for de helt små. De skal kunne stå på ski unden hjælpemidler.

Der bliver muligvis arrangeret alpin- og/eller langrendsskiskole for de voksne, men indhold og omfang afhænger af deltagere og instruktører.

Man kan også deltage, selvom man ikke har børn. Jo flere vi er, jo sjovere er det.

Turen er baseret på kør-selvtransport. 

Det er en forudsætning, at man er medlem af Københavns Skiklub.

Skiområdet
Alpincenteret Kvitfjell er et af Nordens bedste med 850 m højdeforskel. Her er gode børnepister og super stejle voksenpister. Langrendsmæssigt starter løjperne udenfor hotellet, men de går noget op ad i starten.

Kvitfjell Skicenter blev bygget så sent som i 1994 til de Olympiske Vinterlege. Der er tale om et meget moderne skiområde med masser af aktiviteter og spændende udfordringer for skiløbere på alle niveauer. I skiområdet kan man finde et stort børneområde med tilpassede skilifter, skiskole og ugentligt aktivitetsprogram for børn. Man kan derudover også finde en snowboardpark og et stort netværk af nedfarter  I alt over 29 kilometer nedfarter
 I alt 11 skilifter, heraf 3 stolelifter

Langrendsløberne er virkelig blevet tilgodeset i Kvitfjell. Man kan køre en hel uge uden at prøve den samme løjpe to gange.
 I alt 600 kilometer langrendsløjper som man kan udfordre sig selv på under skiferien i Kvitfjell.

1 liftkort 5 skiområder
Kvitfjell samarbejder med 4 andre områder: Hafjell, Skeikampen, Gålå og Sjusjøen.
 I alt har man mulighed for skiløb på 117 km med nedfarter, 45 lifte og 93 piste.

Instruktion/skiskole
• Der vil være skiskole om formiddagen for børn i alderen fra 5-16 år i alpint og evt. legeaktiviteter på langrend om eftermiddagen.
• Der vil også være forskellige instruktionstilbud for de voksne, men ikke i samme omfang som til børnene. Det er klubbens egne instruktører, der vil stå for undervisningen.
• Vi vil også lave Picnic med bål med snobrød og pølser.

kvilfjell01_ks
KS-skiskole på Kvitfjell 

Deltagere
Alle kan deltage på turen, hvis man har mindst et barn på mellem 5 og 16 år. Det er en forudsætning, at man er medlem af København Skiklub.

Hotel Guldsbrandsgården
Vi har fuld pension – med smør-selv-madpakker til frokost.
GudbrandsGard Hotell ved mellomstastionen ligger i hjertet af Kvitfjell med ski-in og ski-out til Kvitfjell skiscenter. På dalsiden troner hotellet, som er bygget i smuk, gammel norsk byggestil med tømmervægge, tørv på taget og brug af natursten. Hotellet har egen skistald, smørrerum og liftkortsalg.
Hotellets værelser er meget norsk inspireret. Vi bor i enten på enkeltværelser eller dobbeltværelser med opredning. 
Hotellet har et skønt wellnessområde med fitness og svømmebassin 15 x 8 m. boblebad, sauna, solarium og spændende behandlinger. Der er åbent hver dag mellem kl. 07.00-20.00.
Der er et legerum med håndmalede møbler og fuld af nutidigt legetøj. I højtiderne er der et stort børneprogram med aktiviteter ude og inde.
Der er TV på værelserne samt internet adgang.
Husk at tage hensyn til, at der er andre gæster i spisesalen. Det er muligt at læse mere om hotellet på ved at klikke her…

GudbrandsGard Hotell01

Skileje
Klubben har ski til udlån i både alpint og langrend til børn og voksne. Det er først til mølleprincippet. I må selv sørge for at booke udstyret. 
Klik her for info om KS-udlejning for børnealpin..
Klik her for info om KS-udlejning for langrendsudstyr..

Priser 
2 Voksen  Dobbeltværelse  12000 kr.
2 voksenr + 2 børn  Dobbeltværelse med 2 opredning  15000 kr.
2 voksne + 1 barn  Dobbeltværelse med  1 opredning  13500 kr.
2voksne + 3 børn  dobbeltværelse med 3 opredning  16500 kr.
2 voksen + 4 børn  dobbeltværelse med 4 opredninge  18000 kr.
Enkeltværelse  7500 kr.
1 voksen + 1 barn  Enkeltværelse med  1 opredninger  9000 kr.
1 voksen, 2 børn  Enkeltværelse med 2 opredninger  10500 kr.

Prisen inkluderer flg.:
• Ophold i 2-7 personers værelser.
• Skiskole for børn (5-16 år) og fuld pension, hvor frokost er madpakke, som smøres i forbindelse med spisning af morgenmaden.

Liftkort
• Man må selv sørge for at købe liftkort.
Priserne for 6-dages-kort er cirka-priser:
Børn 0-6 år  Gratis
Børn 7-15 år ► 900 kr.
Voksne  1400 kr.
Vi vil igen prøve at opnå 10% rabat – men vi kan ikke love noget!

Transport
• Transporten foregå i egne biler eller med fly/tog/båd.
Der er ca. 12 timers kørsel fra København til Kvitfjell. Derudover går der en fjellbus fra Oslo Lufthavn et par gange om ugen.
OBS! Transport er ikke med i prisen.
  
Tilmelding og depositum
• Send tilmeldingen snarest muligt, da det er først-til-mølle-princippet, der gælder.

• Udfyld følgende tilmeldingsskema:

 

• Depositum skal indsættes på konto nr.: 4453 – 4453174549 og er halvdelen af den totale pris pr. familie.
• Resten betales ca. december.
Der sendes kun bekræftelse af tilmeldingen via e-mail. Endelig bekræftelse samt besked om ”værelsesfordeling” og anden praktisk information forventes udsendt primo februar.

PS. Er du i tvivl om noget, så læs denne indbydelse igen. Har du derefter spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig pr. e-mail: mette@familienlund.com
VIGTIGT – al kommunikation med rejseselskabet , foregår udelukkende gennem KS-arrangør: Mette Lund – Dette er meget vigtigt for at undgå misforståelser.

M.v.h. Mette Christiansen Lund

kvilfjell02_ks
Kvitfjell med KS

Information Kategori: Alpint, Snowboard, Langrend, Telemark, Skiture og aktiviteter
Dage:
Start dato: 2014-02-09
Slut dato: 2014-02-15
Start: 12:00
Slut: 12:00