Om KS

Lære noget sjovt
Hvordan bliver du en bedre skiløber? Skal dine børn lære skiløb rigtigt fra starten? Hvordan skal du træne? Hvilket udstyr er bedst for dig og din familie? Bruger du pengene rigtigt? Hvordan smører du ski? Tag på kursus, spørg instruktører, snak med andre medlemmer. Fortæl om dine egne erfaringer.

Eremitageløbet
KS er sammen med DIF og BT med til at arrangere Eremitageløbet. Hvert år løber ca. 20.000 gennem Dyrehavns hjortebrøl.

Tage på skiture
Du kan deltage på skirejser (weekend eller hel uge), som de færreste kan arrangere bedre selv, når pris og kvalitet gøres op. Man har det sjovt sammen med andre og får en masse dejlige timer på ski. Du får skiundervisning af vores danske skiinstruktører. (se alle vores skiture i top-menuen under 'Nyheder' eller 'Kalendere').

Træne på rulleski
KS har Danmarks bedste tilbud, hvis du gerne vil træne på rulleski med fællestræning 5 gange om ugen.

Læse skiblade
KS-bladet udkommer ca. 4 gange om året og fortæller dig om skiløb, udstyr, træning, klubbens medlemmer og arrangementer, du kan deltage i. Skriv selv i bladet, hvis du vil fortælle noget. Du modtager også Dansk Skiforbunds blad 4 gange årligt.

Lave konkurrencer
KS arrangerer Eremitageløbet sammen med KIF og BT Vi afholder også rulleskiløb i løbet af sommeren. Du kan deltage som 'official' og sikre at det bliver gode arrangementer. Der er sjovt at opleve løbene 'bag kulisserne'.

Træne styrke og i skiergometre
KS har fem skiergometre af mærket Thorax Trainer, som står i Danske Studenters Roklub (DSR), hvor der også er mulighed for at træne i romaskiner og styrke. Læs mere her

Løbe konkurrencer
Der er skiløb og rulleskiløb for alle aldersklasser, og du skal bare tilmelde dig. Nogle KS'ere træner intenst for at vinde danske mesterskaber og komme på landsholdet til internationale konkurrencer. Andre KS'ere løber for at forsvare sidste års placering som nr. 10.278 i Vasa løbet.

Snealarm
Hvis det utrolige skulle ske at der er sne i Danmark, kører vi løjper op med snescooter i Gribskov ved Kagerup station, Dyrehaven, Bellahøj Mark, Utterslev Mose og Jonstrup Vang. Tilmeld dig vores nyhedsmailstjeneste i højreside, så vil du komme på klubbens mailingliste om sneforhold i Storkøbenhavn.